Musik på Åen – Bomles Venner

Bomles Venner

Endnu engang vender Odense Aafart tilbage med Musik på Åen. Tag med når Bomles Venner åbner sangskatten efter Bamses Venner!

Bomles Venner gør en ære i at komme så tæt på originalerne efter Bamses Venner som muligt, og det kan være svært at skelne mellem Bamse og Bomle, der både ligner og lyder som Flemming Bamse Jørgensen selv. Tag med på en autentisk tur, når Bomles Venner genopliver Bamses ånd og sjæl med de gamle klassikere efter Bamses Venner på Odense Å – og syng bare med, når vi i fællesskab synger ”I en lille båd der gynger”, så hele Odense kan høre det!

Bomles Venner er et fokuseret og velspillende konceptband med repertoiret fast forankret i de mange hits, som Bamses Venner gennem tiden begavede den danske sangskat med. Bomles Venner er dedikeret til det kendte Bamse-repertoire, og forsangeren både ligner, og ikke mindst lyder som Flemming Bamse Jørgensen, hvilket bidrager til en virkelig autentisk gengivelse af de kendte sange.

Endvidere gør bandet en dyd ud af detaljerne, både hvad angår lyd og fremførelse i de gennemarbejdede arrangementer. Så alt i alt er der med Bomles Venner garanteret fællessang og stemning helt i top. Hvis du ønsker at læse mere om Bolmes Venner kan det høres her.

Bomles venner består af:

Thomas ”Bomle” Egelund: Vokal og bas
Tommy Franck: Klaver og kor
Jacob Houmøller: Trommeslager og kor
Nicolaj Lyngbye: Guitar og kor

Du kan opleve Bomles Venner den 18. juni klokken 12, 13 og 14 og prisen for herligheden er 150 kroner (tur-retur). Det vil være muligt at købe øl, vand og vin i kiosken inden I stiger ombord på båden og det er ligeledes muligt at købe ombord på båden. Man må ikke medbringe egne drikkevarer.

Vi har haft stor efterspørgsel på Musik på Åen og det er et enormt populært koncept, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Hvis der skulle være billetter tilgængelig på spilledagen vil de blive solgt i kiosken ved Munke Mose efter først-til-mølle princippet.

Når vi afholder Musik på Åen stopper båden ikke ved Odense ZOO.

Vælger I at stå af i Fruens Bøge, kan I tage en senere afgang hjem (dog uden musik). Båden sejler retur til Munke Mose én gang i timen, hver halve time. Kl. 12.30, 13.30, 14.30, 15.30, 16.30 og 17.30.

I forbindelse med Musik på Åen kan du i 2022 opleve Sanne Jam, Shubi.dk, Kristian & De Gule Enker og Harpin’ Wolf & The Black Sheep.